VANEDANNENDE MEDICIN

Sundhedsstyrelsen har pr. 1.7.2008 indskærpet reglerne for udskrivelse af al vanedannende medicin. Denne form for medicin skal fremover udskrives ved samtale med lægen.Vanedannende medicin kan fortsat ikke fornyes via email.
 
Vi indfører derfor følgende regler for flg. medicin typer:

Smertestillende medicin: F.eks. kodein, dolol, tramadol, morfin.
 
Sovemedicin og beroligende medicin: F.eks. alopam,bromam,diazepam,nimadorm, nitrazepam,stesolid, imovane, stilnoct, Halcion, Tafil.

Alle disse kan kun fornyes ved konsultation i klinikken. Hvis der er en god grund til at du skal have medicin af denne type foretages en årlig samtale med vurdering af behandlingsbehov og mulighed for nedtrapning. Er der tale om misbrug vil der blive planlagt udtrapning af medicinen. 
 
For at undgå at dit medicin forbrug øges unødigt, fornyer vi aldrig medicinen før tid.
 
Sundhedsstyrelsen anbefaler en maximal behandlingsvarighed for sove og beroligende medicin på 14 dage.
 
I forbindelse med sundhedsstyrelsens indskærpen af reglerne for udskrivelse af vanedannende medicin, er der kommet nye regler vedr.kørekort.
Hvis du skal erhverve kørekort/forny kørekort/generhverve kørekort, kan du kun få det for 1 år ad gangen, hvis du får vanedannende medicin.Du kan risikere at skulle op til en orienterende køreprøve.
 
Beroligende og smertestillende medicin påvirker din koncentrationsevne, og sidestilles med promille kørsel
Én beroligende tablet svarer til 2-3 genstande alkohol.
 
Læs mere om udtrapning af vanedannede medicin på:
Sundhedsstyrelsens vejledning vedr.vanedannende medicin