Mange efterspørger et årligt 10.000 km eftersyn, nogle er vant til det fra deres tidligere læge, og der er en udbredt tendens til at opfordre familie og venner til at få det gjort.
Men det gør vi ikke.
Mange undersøgelser har vist at et helbredscheck ikke har nogen som helst sundhedsfremmende gevinst, og istedet kan have flere meget uheldige følger
- falsk tryghed
- unødvendige og skadelige udredninger og undersøgelser af tilfældige helt uskadelige fund.
- unødvendig bekymring
- beslaglægger alt for meget tid hos læger og hospitaler, som medfører ventetid og blokkerer udredningen af de syge.
Denne praksis bakkes op af flere lægelige faglige selskaber - her er kopi af artikel i det lægefaglige tidsskrift Dagens Medicin 02.04.2025
Vælg Klogt anbefaler: Undgå unødige helbredstjek hos symptomfrie voksneHelbredstjek til raske bliver mere udbredt, men kan belaste sundhedsvæsenet unødigt. Sådan lyder det fra patientforeninger og faglige selskaber, som sammen står bag en ny anbefaling fra 'Vælg Klogt'.
»Undgå helbredstjek til voksne uden symptomer eller fagligt begrundet mistanke om risiko for at udvikle sygdom.«
Sådan lyder en ny anbefaling i ‘Vælg Klogt’, som patientforeninger og sundhedsfaglige selskaber har udviklet sammen. Det unødvendige helbredstjek skal væk.
Anbefalingen kommer på baggrund af forskning, som viser, at helbredstjek til raske voksne ikke gavner. Tværtimod kan unødige helbredstjek føre til overdiagnostik, unødig bekymring og unødigt pres på sundhedsvæsenet. Det skriver ‘Vælg Klogt’ i en pressemeddelelse.
Hjerteforeningen er en af de patientforeninger, der står bag den nye anbefaling. Anne Kaltoft, administrerende direktør i Hjerteforeningen påpeger, at unødige sundhedstjek kan føre til falsk tryghed:
»Mange tror, at de er raske og uden risiko for at udvikle sygdom, fordi de for nyligt har fået lavet et helbredstjek. Men et helbredstjek er et øjebliksbillede. Og det kan få konsekvenser, hvis man for eksempel overser symptomer på alvorlig sygdom, fordi man stoler på et tidligere helbredstjek,« siger hun.
Faglig rygdækning og bedre oplysning
Anbefalingen skal fungere som en faglig rykdækning til læger, når de siger nej til unødvendige test. Ligeledes skal anbefalingen også være nøglen til oplysning til patienterne om, bagsiden af medaljen, ved at tage unødige helbredstjek, mener Maria Krüger, næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin.
»Sundhedspersonalet har brug for støtte til at sige nej til unødvendige test. Vælg Klogt-anbefalingen kan give dem faglig rygdækning og et klart grundlag for dialogen med patienterne,« siger Maria Krüger og fortsætter:
»Vi skal gøre det tydeligt, at helbredstjek kan give mere skade end gavn. Det er vigtigt, at både borgere og fagfolk har viden om, hvornår et tjek er en god idé – og hvornår det ikke er.«
Den nye anbefaling ligger nu under kliniske retningslinjer og bliver også formidlet til både patienter og fagpersoner via sundhed.dk.